En mand kommer forbi en kirkegård og ser en mand opløst af gråd ved et

gravsted. Han bliver ved med pege hænderne i vejret og råbe højt:

"HVORFOR, HVORFOR SKULLE DU DØ?!?!?!"

Manden skulle netop til at gå vidre, da han bed mærke i, at gravstedet

ikke var nyt. Faktisk så det meget gammelt og tilgroet ud.

Manden ved gravstedet så meget oprørt ud, så han gik op til ham, for at

prøve at trøste ham. Han sagde:

"Jeg er ked af at blande mig, men jeg kunne ikke undgå at bemærke, at du

har det meget dårligt. Du må forstå, at selvom det kan være hårdt, er

vi nødt til at komme vidre med livet, når vi mister en af vores

nærmeste."

Manden så forvirret op og sagde grådkvalt:

"Jamen det er skam ikke min kones grav, det er hendes første mands.

ÅH HVORFOR, HVORFOR SKULLE DU DØ?!?!?!"